Marie Hugsted

 

Marie Hugsted er uddannet tekstildesigner fra Danmarks Designskole. Hun beskæftiger sig med farver, teksturer og overflader og undersøger gennem sit arbejde sammenhængen mellem sansning og æstetik.

Hun arbejder med teknikken tufting, hvor der med en tuftenål dannes løkker af garn til en samlet flade. Værkerne bliver langsomt til, tråd for tråd og hver garnsekvens vidner om tiden, fordybelsen og processen. Teknikken er oprindeligt udviklet til tæpper, men bruges her til dekorative vægophæng, der bryder med den vante forestilling om udsmykning.

Marie Hugsted har udstillet både i ind- og udland og er støttet af Statens Kunstfond. Hun arbejder og har studie på Vesterbro i København.

 

Privatlivspolitik Cookiepolitik Vilkår og betingelser