Karen Nyholms værker repræsenterer et brud med den gængse opfattelse af skulpturel glas. Hun undersøger nye former for design og motiv, og leger med klassiske mønstre og figurer. Dette er kombineret med mexicansk ikonografi og postmoderne lowbrow, sat ind i og forenet med nutidig form og komposition. Kranier, pistoler, anatomiske hjerter, der ofte er sammensat med organiske elementer som græs, blomster, skyer og insekter skildres i det skrøbelige (evige) hårde glas. Det danner rammen om en fortælling om livets skrøbelighed, dets skønhed, det spirende liv, flygtigheden og forfængeligheden, som er et uundgåeligt forfald, hvor Livet og Døden er et vilkår.
