Henrik & Pernille
Pernille Bach Petersen og Henrik Pagh Sørensen er begge to uddannet fra Designskolen Kolding, keramisk linje.
Henrik havde arbejdet flere år med varmglas, da en udstilling om glasperler tilbage i 1998 inspirerede ham til at prøve kræfter med at fremstille glasperler. Siden har de begge arbejdet med at kreere de fineste glasperlesmykker kombineret med sterling sølv og tråd.