Helle Hansen

Helle Hansen har arbejdet med ler, siden hun var 17 år.

Da hun voksede op, betragtede hun landsbyens keramiker: Hun blev fascineret –  ikke kun af håndværket – men hele livsstilen, og hun besluttede at gøre det at forme og skabe til sin leve- og livsvej.

I 1990 blev hun uddannet keramiker fra Det Jyske Kunstakademi, og allerede under uddannelsen debuterede hun på Charlottenborgs Forårsudstilling. Sidenhen har hun deltaget i diverse udstillinger i ind- og udland, har selv iværksat udstillinger, lavet udsmykninger med keramiske unikaværker og undervist i keramik.

Helles kærlighed til materialet afspejler sig i alt, hun foretager sig. Når hun arbejder, er lerets natur det kreative udgangspunkt. Det er en samtale mellem hænder og materiale. Hun arbejder sammen med leret og tvinger det ikke ind i en form, men mærker hvad leret vil.

Helle gør desuden en dyd ud af skabe keramik, der skal bruges: hendes værker er ikke kun til pynt, men til daglig brug og glæde.

Privatlivspolitik Cookiepolitik Vilkår og betingelser