Fotoet af Johanne og Rick er fra Rigetta Klints bog, Håndværk.
Fotoet er fra Rigetta Klints bog, Håndværk.
Bag virksomheden Gerner Jahncke står Johanne Jahncke og Rick Gerner. Begge er uddannede fra Designskolen på Bornholm i 2016, begge har modtaget Statens Kunstfonds legater samt udstillet på kuraterede udstillinger i Danmark og udlandet. Senest har de været med på “Japan Retur” hos Galleri A. Petersen i København.
GernerJahncke er deres professionelle partnerskab inden for design og håndværk med fokus på enkel kvalitet. Deres arbejde handler om glas og dets produktion – fascination af et gennemsigtigt og flydende materiale, dannet af hånd og værktøj – et håndværk båret af arv og traditioner – en fysisk tilgang, der fortæller forholdet mellem skaber og materiale. De bruger det, der ligger under vores allesammens fødder – undersøge hvad materiale i sig selv indebærer og omdanner jordiske materialer til produkter i hverdagen. Deres design stammer fra en tradition, der er forankret i funktionalisme og er kombineret med specifikke materialers egenskaber; resultatet udfolder rigdommen i vores kulturarv.
På billederne ses “Soil Flasks”, som er en serie af porcelænsflasker dekoreret med glasurer i keramisk-nordisk farvepallet ved brug af geologiske ”lokale” materialer opgravet forskellige steder i Norden.
Som indgangsvinkel fokuserer de på at klassificere, undersøge og videreudvikle en nordisk stedsspecifik farvepallet udelukkende ved brug af jord. Endvidere finder de det interessant at skabe detaljer i form af farvenuancer og stofligheder uden brug af giftige tilsætningsstoffer.
På billederne ses endvidere en række støbte glasblokke, hvis grønlige farve er fremkommet efter iblanding af bornholmske materialer.
Duoen arbejder med naturmaterialer og har både i forhold til glas og keramik en undersøgende tilgang til materialet. De har en fælles interesse for geologi og studerer jord, ikke fra et videnskabeligt, men fra et æstetisk perspektiv.
De ønsker at skabe farver i glas samt som glasurer på keramik, der vidner om de nordiske landes mangfoldighed og diversitet.
Johanne Jahncke og Rick Gerner blev præmieret med Håndfuglen 2019 ved Frue Plads Marked for deres gennemførte tilgang til materiale, proces og formidling med serien “Soil Flasks”.