Camilla Prasch arbejder både som smykkekunstner og udstillingsarkitekt. Hendes store passion er at arbejde i mellemrummet mellem mode og smykker og i krydsfeltet mellem kunst og design. Smykkerne bærer præg af hendes forståelse for rum og bliver kaldt miniature mobiler. Prasch tager et utraditionelt materiale og skaber smukke, anderledes, lette og lækre-at-røre-ved smykker. Der bliver lagt mærke til dem, men de er ikke så anderledes, at det virker provokerende.
Det kan godt være, det ser ud som om smykkerne kan genere, hænge i noget eller være ubehagelige at have mod kroppen. Men de skal prøves. De er bløde og behagelige at have på, man mærker dem ikke.