Velkommen til Anna Lund, som er en ny keramiker i butikken. Vi har netop modtaget 13 limited edition “Mor-vaser” fra Anna, som alle er unikke.
Anna kalder dem Mor-vaser, fordi de er lavet så de passer i størrelsen til de små blomster, som børn ofte kommer med til deres mor. Måske en ide til en sød unik “mors dags gave”
Anna håndlaver alt i stentøj – enten modelleret eller ved drejeskiven, derfor er alle hendes produkter unikke.
Anna ønsker at skabe produkter med æstetisk og funktionel værdi med inspiration både i hverdagen, i relationer og i minder, men inspiration opstår også i processen og gennem undersøgelser af materialerne. Hun arbejder med en formgivning, der kan indgå i samspil med den øvrige indretning af hjemmet.
|