EvaC-art = SLOW-art
At brodere, klippe ud og skabe mønstre tager tid. Og det er netop meningen med Eva Cecilies kunst.
Hendes værker er fortællende med udgangspunkt i tekst og fotografier fundet i bøger og blade fra 20’erne frem til 80’erne. Med broderiet trækker hun bogstavelig talt tråde op gennem historien og skaber nye fortællinger med forbindelse til nutiden. Hendes værker er typisk sjove kommentarer til fortiden og nutiden sat sammen med den historie, vi er en del af. Hendes ønske er, at betragteren kan skabe sin egen fortælling.
Hendes værker er en kombination af papirklip, akrylfarver og broderi.
I butikken sælger vi kunsttryk af EvaC-arts originale værker. De er alle nummererede og signerede og trykt med teknikken giclée, hvilket er med farveægte og lysstærke farver sat op på kraftigt Hahnemühle-papir.